Jobbeskrivelse Midt- og Nordsjælland

Målrettet salgskonsulent til beskyttet distrikt på Sjælland.

  • Er du en sulten sælger, der drømmer om at skabe din egen succes med et populært og stærkt koncept i ryggen?
  • Vil du have en selvstændig hverdag på farten, hvor du sælger kvalitetsvin til mange forskellige kunder og er en del af et professionelt team?
  • Er du villig til at gå langt for at udvikle dit salgsdistrikt, og er du på udkig efter en stilling, der kan bane vejen for en solid salgskarriere?

Vi tilbyder:

  • Et stærk produktudvalg af kvalitets vine.
  • Du får solid backup fra hovedkontoret og overtager en eksisterende kundeportefølje, så du kommer godt fra start.
  • Du bliver en del af et stærkt salgsteam.
  • Grundløn + provision uden loft, så det er kun dig selv der sætter grænsen for din egen succes.
  • Du får tæt kontakt med 22 salgskonsulenter, der er fordelt over hele landet og bliver en del af et konkurrencepræget team, der er lige så sociale, som de er selvstændige.
  • Solid indføring i vinens verden Vi sørger selvfølgelig for, at du får grundig oplæring og introduktion til vores produktsortiment, så du bliver ekspert i vores vine og kan rådgive kunderne på alle niveauer.

Jobbeskrivelse:

  • Som salgskonsulent møder du ind hver mandag på kontoret i Herfølge for at, modtage nye kunde emner fra vores egen markedstingsafdeling, tage telefonisk kontakt til kunder, sparre med dine kollegaer og planlægge resten af din uge, hvor du arbejder hjemmefra.
  • Du tilbringer størstedelen af din uge på kundemøder hos eksisterende kunder, og du videreudvikler dit distrikt ved at opsøge og sælge til nye kunder.
  • Desuden sælger du også direkte over telefonen.
  • To-tre aftener om ugen skal du være indstillet på at besøge private kunder mellem kl. 18-22, og 2-3 gange hvert halve år, er du til vinmesser på lørdage.
  • Kunderne er små og mellemstore virksomheder, men også private kunder.

Vi forventer af dig:

  • Gerne erfaring med opsøgende salg til små og mellemstore kunder – ikke fra detailhandelen.
  • Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med telefonsalg, og har du endda passion for vin, er det også en stor fordel, men bestemt ikke et krav.
  • Præsentabel, med gåpåmod, for at få succes i stillingen er det en fordel, at du ved, hvad opsøgende salg indebærer og trives i en selvstændig stilling, hvor du selv er herre over din egen succes.
  • Du er proaktiv og taler ubesværet med alle lige fra Fru Jensen til den administrerende direktør. Derfor er du også god til at argumentere for valget af netop vores vin, du har din situationsfornemmelse med på kundemøderne. Samtidig opnår du med din modenhed og personlighed hurtigt taletid, og du planlægger effektivt din dag.
  • Derudover er du typen, der ikke kan lide at tabe og aldrig giver op. Endelig har du dit gode humør og gåpåmod med på arbejde, så din målrettede indsats smitter af på salgstallene.
  • Straffeattest, og kørekort B fremvises, villig til at køre i firma bil.

Ansøgning sendes til Steen Valentin på mail sv@vinhuset-pieroth.dk

Kommentarer er lukket.